Til jobsamtale

Krop og stemme

Tid: 30-40 minutterDeltagere: 4-20Udstyr: Gerne flere små lokaler med borde og stoleForberedelse: Forbered kort præsentation

Velkommen til jobsamtale. Her kan eleverne skærpe deres bevidsthed om alt det, vores kropssprog og fysiske tilstedeværelse i et rum fortæller vores omverden.

Her skal vi simulere jobsamtale, og øvelsen fungerer bedst, hvis du kan fordele eleverne i flere mindre lokaler.

Del eleverne ind i grupper af 4-5 personer i små ‘ansættelsesudvalg’, som går ud i hvert sit lokale. Her skal gerne være et bord med en stol på den ene side og stole til udvalget på den anden.

På skift skal eleverne nu til jobsamtale med udvalget.
Inden i starter kan de med fordel få 5-10 minutter til at forberede en kort præsentation af sig selv.

Som inspiration til eleverne kan du eventuelt selv forberede en kort præsentation af dig selv, som du fremfører, inden I går i gang.

 

Den jobsøgende går nu udenfor døren, ansættelsesudvalget sidder klar på den ene side af bordet, og den jobsøgende kommer ind, giver hånd, sætter sig overfor og præsenterer sig selv.

Bed ansættelsesudvalget holde øje med elementer som øjenkontakt, kropssprog, holdning, håndtryk, kropslig tilstedeværelse i rummet osv.

Hvad fortæller alle disse signaler os?