Manuskriptteknikker
Taleværksted
Tid: 10-30 minutterDeltagere: 1-30Udstyr: Deltagernes egne talerForberedelse: Ingen
Øvelsen handler om at øve forskellige manuskriptteknikker og er et supplement til andre øvelser, hvor deltagerne skal skrive og holde taler.
Øvelsen skal bruges sideløbende i et taleskrivningsforløb. Den kan give eleverne mulighed for at prøve forskellige manuskriptteknikker af i forbindelse med at holde tale.
Du kan lade dem holde den samme tale med forskellig teknik eller i løbet af forløbet med forskellige taler opfordre dem til at prøve forskellige teknikker af.
Forskellige måder at opbygge et manuskript:
-
Tegn din tale: Bed eleven om at tegne talens forløb og udelade ord for på den måde at huske talen.
-
Fuldt manus: Lad eleven bruge et fuldstændigt udskrift af talen, når de skal holde den.
-
Stikord: Lad eleven tale efter et papir kun med stikord.
-
Uden manus: Lad eleven holde sin tale uden at støtte sig til papir.
Diskuter på holdet, hvad der virker for den enkelte og hvorfor.