Fortæl om dengang, du…

Historiefortælling

Tid: 30-60 minutterDeltagere: 4-30Udstyr: Evt. en projektorForberedelse: Vælg et emne

Med de rette spørgsmål kan denne øvelse rette deltagernes opmærksomhed mod de personlige historier.

Inddel eleverne i mindre grupper. I hver gruppe skal alle eleverne fortælle en historie ud fra samme tema (vælg et af nedenstående).

Øvelsen kan gentages med så mange emner, der er tid/energi til, men lad hvert spørgsmål vare 10-12 minutter pr. gruppe.

Du kan evt. for hver runde vælge to eller tre elever, som fortæller deres historie for alle.

Dette er blot et inspirationskatalog – vælg to-tre:

  • Fortæl om engang, du lærte noget – på den gode/den hårde måde
  • Fortæl om et valg, du tog, som fik betydning for dig
  • Fortæl om engang, du fik ballade for noget, du havde fået at vide, du ikke måtte
  • Fortæl om engang, du/din familie flyttede
  • Fortæl om engang, du fór vild eller blev væk
  • Fortæl om engang, du blev narret eller løjet for
  • Fortæl om dengang, du fik dit ar.

Endelig kan I se Oprah Winfreys Golden Globe-takketale fra 2018 og lade jer inspirere af, hvor godt hun bruger fortællinger i sin tale.