Inden du for alvor begynder at skrive noget ned, skal du forholde dig til, hvilken situation du skal tale i. Der er stor forskel på, om du skal holde tale til en uformel fredagsbar, på Folkemødet eller i en stor festsal til et overdådigt bryllup.

Så her kommer en række råd, der klæder dig godt på til opgaven med at forstå talesituationen.

• Visualisér situationen. Brug lidt tid på at forestille dig din talesituation så godt, du nu kan. Hvordan ser der ud, hvor mange mennesker er til stede, og hvordan er stemningen i lokalet?
• Stil hv-spørgsmål. Brug denne hv-remse for at forstå, hvad der er på spil i situationen: Hvem taler til hvem, hvorhenne, hvorfor og med hvilket formål? Nogle af svarene er selvindlysende, men svar alligevel på dem for at styrke din bevidsthed om, hvor du skal tage ordet.
• Spørg dig selv, hvad publikum kunne have brug for at høre. Ofte tænker vi meget over, hvad vi selv har lyst til at sige. Det er også vigtigt. Men endnu vigtigere er det at tænke over, hvad dit publikum har brug for, bliver sagt højt i situationen.
• Forhold dig til forventningerne. Overvej, hvad publikum forventer, du siger, men tillad også dig selv at overveje, om du gerne vil bryde med de forventninger. Den gode tale opstår ofte i balancegangen mellem det forventelige og det overraskende. Mellem traditionen og nybruddet.
• Husk at publikum ikke ved det samme som dig. Så spørg dig selv, hvad de har brug for at vide for at forstå dit budskab. Husk samtidig, at publikum oftest vil dig det bedste. Du skal ikke være bange for dit publikum, men du skal samtidig tage dem alvorligt.
• Er der breaking news? Er der lige sket noget relevant, som du kunne inddrage i din tale? Har du en særlig relation til lige netop det sted, talen skal holdes? Vær altid opmærksom på omstændighederne for talen.
• Tænk på dit publikum. Du skal huske på, hvorfor du gerne vil holde talen, og hvem den er til. Ofte sker der det, at man får lyst til at holde tale til alle. Men hvis du står foran 40 sygeplejersker fra samme arbejdsplads, er det dem, du holder tale til – ikke alle sygeplejersker i landet, og SLET ikke alle offentligt ansatte. Tænk hele tiden på dit publikum, når du skriver talen, og tænk dem ganske specifikt.
• Husk også festens gæster. Tænk også publikum ind, når du holder en tale til en fest. Selvfølgelig holder du primært talen til festens hovedperson(er), men der er et publikum, og dem skal du forholde dig til. Hvordan gør du talen interessant for alle gæsterne? Hvad har alle festens gæster til fælles?

En god tale starter ikke med et tomt Word-dokument. En god tale starter med, at du finder en masse godt stof at tale om – inventio kaldte de denne proces i antikken.

Læs her, hvordan du får ideer og udvikler din tales indhold og formål.

• Sig farvel til perfektionismen. Læg alt, der ligner perfektionisme, fra dig. Det, du skriver i denne fase, er ikke det, du ender med at sige fra talerstolen. Skriv, hvad der falder dig ind, hiv alle tanker og ideer med ind i arbejdet, lad dig ikke begrænse, skriv løs.
• Drop det tomme Word-dokument. Mange sætter sig med et tomt tekst-dokument, når de skal skrive en tale. Men det er sjældent et særligt godt udgangspunkt for at være kreativ. Start et andet sted: Gå en tur, mens du taler højt om din tale. Bladr i en avis og find inspiration. Ring til en ven og snak om den person eller det emne, du skal holde tale om. Skriv alle indfald ned.
• Gå med energien. Hvis du har set dig sur på din tale, så tag en pause, få lidt luft, løb en tur, drik kaffe – og vend først tilbage, når du kan mærke energien igen.
• Optag dig selv med din telefon. Fortæl det, du gerne vil sige i talen. Lyt optagelsen igennem og skriv den ned (men spring alle øh’erne over). Eller tal til et talegenkendelsesprogram. Så har du pludselig en tekst, du kan bruge som udgangspunkt for talen.
• Giv dig selv et benspænd. Især hvis du skal holde en tale, hvor du kan tale om hvad som helst. Det kan være uoverskueligt at have alle muligheder foran sig, så det kan være en hjælp at opsætte nogle rammer for talen.
  Ideer til benspænd: Du SKAL tale om din barndom. Du SKAL tale om noget, du lige har set på din telefon. Du SKAL tale om noget, der er i det rum, hvor du sidder.
• Gå på nettet. Brug gerne internettet til at finde inspiration. Hvis du skal holde tale i en by, hvor du aldrig har været før, kan du undersøge byens historie. Skal du tale på et museum, kan du tage udgangspunkt i en aktuel udstilling. Du kan også undersøge datoen – hvad er tidligere sket netop denne dato? Husk dog at denne research ikke må blive en opremsning i din tale. Ingen gider at høre om ALT, der skete den 14. april, men måske er det interessant, at det første Grand Prix i Monaco blev holdt den dag, hvis konfirmanden er glad for biler.
• Skift vinkel. Skal du holde tale om et emne, så prøv at forestille dig, at du kigger på emnet fra en masse forskellige synsvinkler. Hvis du eksempelvis skal argumentere for flere bænke i det offentlige rum, kan du overveje forskellige positioner. Hvad ville en turist fra Brasilien mon tænke, hvad ville en ung person med handicap sige? Hvilken kommentar ville din bedstemor komme med og hvad med gadefejeren?
• Gå en tur om dit emne. På samme måde kan du forestille dig, at du går rundt om dit emne med forskellige udgangspunkter og dermed får forskellige vinkler på dit emne. Denne teknik kaldes topik og stammer helt tilbage fra antikken. I nyere tid har Christina Pontoppidan og Jonas Gabrielsen samlet det til følgende otte emner: økonomi, miljø, etik, æstetik, kultur, religion, individuelle konsekvenser og samfundsmæssige konsekvenser. Du kan læse mere om topik i fagartiklen om argumentation af Christina Pontoppidan i vores artikelsamling.
• Lad dig inspirere af andre. Hvis du skal holde en politisk tale, skal du ikke være bange for at læne dig op ad andre, der allerede har sagt noget lignende. Vi har stadig brug for at høre din stemme. Når du tager ordet, er du en del af en demokratisk samtale, som hele tiden er i gang, og det er vigtigt, at du kommer med dit bidrag og dit perspektiv.
• Fortæl historier. Fortællinger og oplevelser er altid et godt udgangspunkt for en tale, så sørg for, at du får dem med. I vores samling af fagartikler kan du læse mere om, hvorfor det er godt at have historier med i din tale.
• Hvorfor er du særlig? Overvej, hvad der giver dig en unik position i talesituationen. Hvordan er du noget særligt i forhold til alle de andre? Hvad ved du mest om? Hvad har du en særlig ekspertise i? Til festtaler kan det eksempelvis være fint at droppe det, du ved, alle de andre også kommer til at sige og i stedet fokusere på det særlige, du har til fælles med festens hovedperson.

I hvilken rækkefølge skal du sige hvad? En god tale har en god struktur. I antikken kaldte de dette arbejde dispositio.

Her kommer en række anbefalinger til talens opbygning.

• Prioritér, prioritér, prioritér. Husk at taleskrivning handler om prioriterede tilvalg, ikke om at få sagt så meget som muligt.
• Skær ind til benet. Efter inventio-fasen, hvor du har fundet en masse stof, er det vigtigt at få strammet talen til. Du skal ikke være bange for at skære væk. Hellere kort og præcist end langt og vævende. Kill your darlings!
• Giv talen struktur. Det er brugbart at strukturere talen med en start, en midte og en slutning. Fordelingen kan se nogenlunde således ud:

  Indledning: 20 %
  Midte: 70 %
  Afslutning 10 %

• Indledningen skal gerne være fængende og appetitvækkende og måske lidt provokerende. En historie, du fortæller, kan være en god start. Og du kan sagtens starte lige på og hårdt. “Det var det vildeste regnvejr, da jeg mødte dig første gang…”
• Midten er der, hvor du folder selve talen ud. Her må du godt være mere grundig, detaljeret og nuanceret, men hold det stadig stramt. Du kan spørge dig selv: “hvad er de tre vigtigste ting at få sagt i talen?”
• Afslutningen bruger du til at samle op. Du behøver ikke referere alt det, du allerede har sagt, men det er godt at få gentaget den vigtigste pointe. Og så må du gerne give talen et lille svirp med halen til sidst. Det kan være et sprogligt twist, en lille provokation eller en sjov overraskelse.
• Prøv med kronologi. Du kan også bygge din tale op efter en mere kronologisk struktur. Det kan give publikum en form for tryghed og et godt overblik. Igen kan du bruge tallet tre, så du laver tre nedslag i en tidslinje.
• Del tiden i tre. Du kan også arbejde med denne tredeling: fortid, nutid og fremtid. Det gælder både politiske taler og festtaler. I politik vil spørgsmålet være: “Hvordan så det ud før i tiden, hvordan er det nu, og hvordan skal det se ud i fremtiden?” Til festtaler vil du spørge: “Hvad har vi oplevet, hvordan har vi det lige nu, hvordan håber jeg det bliver fremover?”
• Etablér et problem. I politiske taler kan det være en god idé at bruge tid i talen på at etablere et problem, der skal løses. Ellers risikerer du, at publikum oplever din tale som en snik-snak. Problemet skal tegnes op i starten af talen, og så er det vigtigt i løbet af talen at give publikum en oplevelse af, at problemet kan løses – og at du har et forslag til hvordan.

Hvordan gør man sin tale lækker? Både lækker at holde og lækker at lytte til. I antikken gik de også op i den sproglige udformning af talen – de kaldte denne del elocutio. Det vigtigste er her at gøre talen mundtlig, men du kan også give din tale nogle sproglige detaljer for at understrege dine pointer og fange dit publikum.

Læs her hvordan.

• Skriv til øret. Vær klar over, hvor grundlæggende en forskel der er på det skriftlige og det mundtlige sprog. Når du forbereder en tale, er det ikke som at skrive en artikel, der skal læses – tværtimod skal du skrive til øret.
• Drop de lange sætninger. Drop også de komplicerede ord. Brug i stedet et simpelt og let forståeligt sprog. Det betyder ikke, at din tale bliver banal, blot at du bruger det mundtlige rums naturlige sprog. Når det er sagt, må du selvfølgelig gerne lege med sproget.
• Spil harmonika. At arbejde med sproget er lidt som at spille på en harmonika, der kan trækkes lang eller presses sammen. Du kan give din tale liv ved at skifte lidt mellem korte og lange sætninger for at skabe variation.
• Kan du finde en god metafor? “Vores venskab er en stor pose bland-selv-slik. Sødt og surt og svært at holde sig fra.” Prøv at finde et sprogligt billede, der passer til lejligheden.
• Bennys bukser brændte. Arbejd eventuelt med beskrivelser, der starter med de samme bogstaver. Retorikere kalder det alliterationer: “Den besværlige begyndelse,” “en forrygende farmor,” “den triste tirsdag”. Det kan skabe god rytme i sproget, og gør talen lettere at huske for publikum.
• Vær konkret. I stedet for at sige til pedellen på skolen: “Du ordner alt det praktiske” – kan du sige: “Det er dig, der ordner kopimaskinen på kontoret, når den er gået i stykker, og dig der hejser flaget, når dronningen kommer forbi.” Det er godt at være konkret, når du skal holde tale.
• Slet fyldord. Af og til er der en tendens til, at mange af os ikke kan lade være med at dænge vores sætninger til med unødvendigt mange fyldord, der egentlig, når det kommer til stykket, ikke bidrager til det, vi faktisk gerne vil med vores tale, så dem kan du med fordel prøve at støvsuge væk fra teksten. Det blev lidt langt… Skriv i stedet: Mange skriver unødvendige fyldord, der ikke bidrager til talens formål, så dem kan du slette.
• Gentag dig selv. Du kan gentage præcis den samme sætning flere gange gennem talen. Så er der større sandsynlighed for, at den vil blive husket bagefter, og det kan give din tale en fin rytmisk effekt. Se et godt eksempel på det i Barack Obamas tale i Berlin, som du finder i vores talearkiv.
• Du behøver ikke være sjov. Mange tror, det kun er sjove taler, der er gode. Sådan forholder det sig ikke. Hvis du ikke er vant til at være sjov i større forsamlinger, skal du ikke tvinge humor ind i din tale. Find i stedet frem til det, som du er særligt god til – den gode fortælling, det flotte sprog, det store nærvær eller noget fjerde. (Men altså; du må selvfølgelig gerne være sjov, hvis det falder dig naturligt.)
• Fortæl, fortæl, fortæl. Næsten alle taler har godt af et fortællende element. Den menneskelige hjerne kan godt lide fortællinger, og der sker noget med vores opmærksomhed, så snart vi fornemmer, at vi skal høre en god historie. Brug det i din tale, men husk også, at der skal være en grund til, at du fortæller historien. Hvad vil du sige med den? Hvad siger historien om talens emne?
• Øv din afslutning. Det kan være en stor hjælp, hvis du lægger dig helt fast på talens afsluttende sætning. Du skal være så sikker på den sidste sætning, at du kan levere den med pondus og troværdighed og dermed gøre det tydeligt for dit publikum, hvornår du er færdig – og de skal klappe.

Nu skal du arbejde med at gøre talen let at huske. Det siger sig selv, at dette punkt var altafgørende i antikken – de kaldte det memoria og kunne ofte huske utroligt lange taler udenad – men ikke har helt samme betydning i dag, hvor vi kan printe manuskriptet.

Alligevel er der masser af gode grunde til at arbejde med at kunne huske en tale. Du skal ikke kunne den ordet, for du kan jo netop støtte dig til dit manus. Men det er godt at være helt hjemme i den overordnede struktur, din begyndelse og din afslutning, for det giver dig ro og overskud, når du skal holde talen.

Her kan du lære, hvordan man gør.

• Manus kan ændres. Et grundlæggende råd, når du arbejder med at huske talen, er, at talen altid kan ændres. Hvis den er svær for dig at huske udenad, vil det også være svært for publikum at følge med i talen. Det kan være, du skal et skridt eller to tilbage i processen og rette til og omstrukturere, altså tilbage til punkterne om struktur (dispositio) og sprog (elocutio).
• Giv din tale high five. Når du øver dig i at huske talen, kan du tænke på denne struktur: En indledning, tre pointer og en afslutning (som du også kan se ovenfor i dispositio). Det passer sjovt nok godt med de fem fingre, vi har på hånden, og som du altid har med dig i en talesituation:

  Tommelfingeren – indledning
  Pegefingeren – 1. pointe
  Langefingeren – 2. pointe
  Ringefingeren – 3. pointe
  Lillefingeren – afslutning.

  Med fem-finger-strukturen får du en naturlig begrænsning, så du sikrer dig, at din tale ikke løber afsted med dig, og du ender langt ude ad alle mulige tangenter.

• Giv dit manuskript opmærksomhed. Det er godt givet ud, at bruge lidt tid på at arbejde med dit manuskript, så det bliver et godt arbejdsredskab for dig i talesituationen. 
• Gå en størrelse op. Sørg for at printe ud med store bogstaver, gerne størrelse 16. Det er rart med et forstørret og tydeligt talemanuskript.
• Lav masser af afsnit i teksten. Det er uoverskueligt at kigge ned over en side med helt tætskrevet tekst.
• Hav eventuelt to spalter. Den ene til det fuldt udskrevne manuskript – den anden til noter og nøgleord.
• Glem kommareglerne. Sæt lige den tegnsætning, du vil. Ingen skal læse manuskriptet udover dig, så det betyder ikke noget, hvor der er bindestreg, komma og punktum. Sæt derimod gerne tegnsætning, så det hjælper dig for eksempel med at holde pauser.
• Skift side. Du kan lave sideskift i manuskriptet, hvor det føles naturligt med en pause i talen. På den måde behøver du ikke vende papiret febrilsk, og du sikrer dig, at der kommer mange gode pause i talen.
• Print dit manus. Det ser mere tjekket ud end at stå med en telefon, og du kan nemt lige tilføje eller strege ud med en blyant.
• Øv dig. Og øv dig igen. Sørg for, at du har holdt talen nogle gange, inden den faktiske talesituation. Bedst af alt kan du invitere nogen til at lege publikum – en kæreste, en nabo eller en god kollega.

Du har slået på glasset, publikum er stille. Nu skal du holde talen. De gamle grækere kaldte det actio – selve det, at holde talen.

Her kommer nogle gode råd om selve leveringen af talen – både til dig, der bliver dundrende nervøs og til dig, der kunne holde tale dagligt.

• Du er ikke alene. De fleste bliver nervøse over at skulle holde en tale. Det skal ikke slå dig ud, det er helt naturligt. Faktisk er det fint at blive en smule nervøs. Det viser publikum, at talen betyder noget for dig, og at du har noget vigtigt på hjerte.
• Pust ud. Husk på, at du kan arbejde konkret med din nervøsitet. Et af de bedste råd er at puste en masse luft ud – simpelthen tømme lungerne for luft – inden du tager en dyb indånding. Gentag tre gange, og der vil automatisk falde en større ro over din krop.
• Tænk på de tre B’er; ben, bryst og blik.
  Stå på benene: Sørg for at stå solidt plantet i underlaget med en følelse af at være groundet. Som om du er et stort egetræ, der ikke kan vælte i vinden.
  Åbn brystet: Vis, at du har noget på hjerte, også med din krop. Tænk på din brystkasse som en lygte, der skal lyse ud på publikum.
  Brug blikket: Skab øjenkontakt med publikum. Ikke nødvendigvis hele tiden – men af og til. Så viser du, at du er opmærksom på dem.
• Bøj let i knæene. Når du står på talerstolen, er det godt at have en følelse af at være forbundet med gulvet og parat til at levere, og den følelse kan du fremme ved at bøje ganske let i knæene. 
• Vær stolt og vis det. Stå solidt på begge fødder med et åbent bryst og og en god kropsholdning – du har noget vigtigt at sige! Du kan finde flere øvelser til god kropsholdning i vores undervisningsmaterialer – kig under Krop og stemme.
• Start med en pause. Inden du går i gang, skal du holde en længere pause, end du tror. Det vil give publikum mulighed for at indstille sig på, at du skal holde tale, og det vil give dig en følelse af at eje øjeblikket. Selvom pausen kan føles lang for dig, er det godt for talesituationen at starte med en lille pause, hvor der falder ro over både forsamlingen og dig.
• Brug nuet. Se om du kan bruge rummet og tiden aktivt i din tale. Er der sket noget, lige inden du går på scenen, du kan fortælle om? Er der noget særligt ved rummet, du kan påpege? Det kan virke lidt søgt, men det signalerer (næsten) altid overskud at inddrage noget fra situationen. Det kan være maden, vejret, kunsten på væggene eller noget lignende.
• Nyd det. Giv dig selv lov til at nyde øjeblikket. Selvom du er nervøs, så indtag rummet med selvsikkerhed. Hold korte pauser, hvor du kigger rundt, smil til dit publikum, lad dem grine færdig, hvis de griner, og giv dem lov til at klappe af dig, når talen er færdig. Talen skal ikke overstås. Den skal udfoldes.
• Ret til – et råd til den øvede taler. Vær ikke bange for at rette dit manuskript til i forhold til dem, som har holdt tale før dig – for eksempel til et bryllup. Hvis noget er blevet sagt flere gange, kan du bare sløjfe det i manus. Forsøg at referere tilbage til de talere, som allerede har været på talerstolen.
• Du gjorde det! Godt gået. Og husk så, at denne tale ikke er din eneste, endegyldige tale i dit liv. Det var én tale blandt forhåbentlig mange taler, du kommer til at holde om alt det, du har på hjerte