Hvorfor er denne tale interessant?

Branner skulle holde en tale ved lejligheden, men beslutter sig for at ændre den aftenen før, da Marie Bjerre udgiver en kronik som Branner føler sig forpligtet til at svare på. Talen er forholdsvis hurtig skrevet, og er skrevet på baggrund af et påtrængende problem, hvor Branner står med muligheden for at svare direkte til Bjerre. Det er også interessant at Bjerre er ligestillingsminister, altså har hun professionel erfaring med LGBT+ sager, men hun har jo ikke personlig erfaring med det. Det har Branner til gengæld.

Den retoriske situation

Susanne Branner, forperson for LGBT+, taler til daværende digitaliserings – og ligestillingsminister, Marie Bjerre, og organisationen LGBTQIA under Pride-ugen. Dagen forinden udkommer Marie Bjerre med en kronik i Jyllands-Posten, der problematiserer juridisk kønsskifte, da Bjerre mener, at det fjerner fokus fra ligestillingens reelle problemer.
Som konsekvens heraf ændrer Branner i den tale, hun forinden havde forberedt til begivenheden, og ender med at holde denne tale i stedet.

Tak for ordet. Jeg hedder Susanne, jeg bruger pronominerne hun/hende.

Jeg havde forberedt en anden tale til i dag. Den var sådan set svær nok at skrive. Jeg synes, vi står i en svær tid. Den handlede om, hvordan vi fejrer pride i en tid med en følelse af stigende ufred og uenighed.

Om hvordan vi fejrer Pride, hvordan vi er intersektionelle, hvordan vi har øje for de mest udsatte og hvem de er. Hvordan vi sammen – os der er i LGBTQIA+ miljøet – må være modige og gå ind i de svære samtaler. Hvordan særligt vi der har stillinger og midler og privilegier må kunne stå i og tage mod kritik – også når den kommer fra de dele af miljøet, vi ikke selv er en del af til dagligt. Det er svært og det er hårdt, men vi skal kunne stå i det, og vi skal kunne tage de samtaler.

Os der er her i dag, vi har en samtale, vi skal tage på den anden side af den her pride. Så det var det min tale oprindeligt skulle have handlet om.

Men så landede din kronik i morges. Det var noget af en mavepuster. Jeg fik faktisk kvalme. Ja, det fratog mig alvorlig lysten til at møde op i dag.

Man kan jo ikke fortolke på andres intentioner, men jeg kan prøve at fortælle og sætte ord på, hvordan den er landet hos os i LGBTQIA+ miljøet.

Vi vil jo gerne i LGBT+ Danmark uddele ros, når det er berettiget. Det synes jeg vi gør. Vi er også nødt til at sige fra, når vi bliver uretfærdigt behandlet.

Det er vildt akavet at komme til en fest, eller det der skulle være en fejring og så kritisere værten. Min farmor ville krympe sig – hun var hofjægermesterinde – hun ville have sagt, at det var helt udenfor Gads retningslinjer.

Men ligesom jeg kan fornemme at dit politiske bagland i Venstre i kronikken, som måske er nogle af dem, du taler til, så kan jeg heller ikke bibeholde min politiske legitimitet, hvis jeg ikke på det kraftigste siger fra.

Og så må I bære over med, at jeg ødelægger den gode stemning. Men ”hellere kælling end kylling”, for nu at citere Ritt Bjerregaard.

Vi forventer, at en minister for ligestilling arbejder ud fra virkeligheden, arbejder i dialog med dem, det drejer sig om og baserer sit arbejde på undersøgelser og empiri. Vi kan ikke se noget af det her i ministerens kronik, som ovenikøbet lander midt i pride-ugen.

Du skriver om outrerede enkeltsager, der skygger for reelle ligestillingsproblemer, men nævner intet om det, der for os er reelle og konkrete ligestillingsudfordringer:

40% af LGBT+ børn og unge selvskader. 79 % af LGBT+ børn og unge i 8.-10. klasse viser tegn på angst og depression. Kun 43% af transkvinder er i beskæftigelse. 81% af LGBT+ personer oplever diskrimination på arbejdsmarkedet.

Ikke alene rammer kronikken de allermest sårbare i vores miljø det er også dybt foruroligende og alvorligt, at du som den ansvarlige minister på området indikerer en tilbagerulning af rettigheder.

Transmænd og transkvinder har haft adgang til omklædningsrum i Danmark siden 1950erne. Der sidder helt uproblematisk transkvinder i kvindefængslet i Jyderup. Sportens verden skal nok selv finde ud af at arbejde konstruktivt med inklusion. Faktisk er både Dansk Idrætsforbund, DGI og Dansk Boldspils Union utrolig dygtige og meget progressive til at finde de gode balancer i dagens Danmark.

Vi fejrer tiåret for juridisk kønsskifte i Danmark i år, og så er det dét, der står i den kronik. Jeg er faktisk både rystet og chokeret.

Vores samarbejde har hidtil været baseret på tillid. Det håber jeg, vi kan fortsætte. Jeg vil jo til hver en tid gerne tage en konstruktiv diskussion om køn. Vi håber selvfølgelig vi kan komme tilbage på sporet Men vi ved også, at det for vores bagland nok vil tage noget tid.

Der er altså for meget på spil for konkrete menneskers konkrete og levede liv til, at vi kan bruge tiden på uinteressante og importerede kulturkrigs-debatter.

Glædelig pride!

Gennem talen påtager Branner sig tre forskellige roller undervejs i talen. 

Persona 1: Talsmand for LGBTQIA+-miljøet— Hun repræsenterer og taler på vegne af de sårbare grupper i samfundet

Persona 2: Kritiker— Hun stiller sig kritisk over for magthavere og dem, der ikke lever op til deres ansvar. Desuden viser hun vilje til at udfordre og sige fra, hvilket blot demonstrerer styrke og mod.

Persona 3: Brobygger— Hun forsøger at skabe dialog og forståelse, idet hun fremhæver behovet for konstruktiv diskussion om køn og ligestilling.

Her er måske både et eksplicit og et implicit formål? 

Det eksplicitte værende at kritisere ministerens kronik og dens konsekvenser for LGBTQIA+-miljøet. Branner vil altså sætte fokus på de reelle ligestillingsudfordringer, som medlemmerne står over for.

Det implicitte værende at mobilisere og opfordre publikum til at engagere sig i vigtige samtaler om ligestilling og støtte dem, der er mest sårbare i miljøet.

Talens tone:

Igennem talen kan man høre at tonen er stærkt præget af en personlig og følelsesmæssig reaktion på kronikken. 

“Mavepuster”, “kvalme”, “rystet og chokeret” er eksempler på ord, der understreger Branners dybe skuffelse og vrede. Her bliver nærmest skabt en følelse af frustration og svigt, som altså kommer til at sætte en klar emotionel ramme for resten af talen.

Desuden deler “kvalme” og “mavepuster” leksikalske felter idet begge indebærer en kropslig reaktion, hvilket tematisk stemmer overens med debatten om kønsopfattelse og biologisk køn. 

Her er ligeledes en nærværende virkeliggørelse af situationen— ved at relatere til sanserne, inviterer Branner sit publikum ind i hendes oplevelse.

Men disse sanselige ord, brugt til at beskrive kronikken, giver ikke kun publikummet et indblik i, hvad Branner føler for kronikken, men også forståelse for emnet, og især emnets behandling, for dem som ikke selv har læst den.

Link til videre læsning:

https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE17337761/ibipippi-har-faaet-mine-oejne-op-for-hvor-problematisk-juridisk-koensskifte-er/

https://www.information.dk/debat/2024/08/marie-bjerre-inviterede-reception-fik-opsang