![](https://www.talerskolenroest.dk/wp-content/uploads/2024/11/undervisning.png)
Om Røst
Røst er en talerskole, der arbejder for at give unge mod til at tage ordet.
Vi elsker det mundtlige rum og den kraft, der ligger i at stille sig frem, tage ordet og blive hørt og forstået - uanset om det drejer sig om at brænde igennem på talerstolen, til demonstrationen, til bestyrelsesmødet, frivilligarrangementet, familiefesten eller på festivaler og folkemøder.
Vi er specialiseret i unge stemmer, men alle er velkomne.
![](https://www.talerskolenroest.dk/wp-content/uploads/2024/11/2.jpg)
Røst på Ungdommens Folkemøde 2024
Taletid til unge
Røsts vision er, at alle unge skal have modet til at tage ordet. Sammen med kulturaktører, organisationer, foreninger og højskoler i hele landet skaber vi events, hvor både uprøvede og erfarne talere kan få mulighed for at stå på en scene og tage ordet.
Samtidig arbejder vi for at sikre taletid til unge på etablerede scener fx ved folkemøder og grundlovsdag, hvor det typisk er de ældre stemmer, der kommer til orde.
Vi har blandt andet samarbejdet med:
Den Grønne Ungdomsbevægelse, Den Rejsende Forfatterskole, Det Kongelige Teater, DFUNK, Finansforbundet, Forbrugerrådet Tænk, Fridays for Future, Fælles Forandring, Gadens Stemmer, GRASP, Grundtvigsk Forum, Glyptoteket, Institut for Menneskerettigheder, Kulturmødet Mors, LGBT+ Danmark, Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne, MidtVest Pigekor, Mino Danmark, Mino Ung, Rapolitics, Roskilde Festival, SUMH, Talk Town, Uddannelsesdebatten, Ungdommens Folkemøde og Ungdomsøen – og mange andre gode aktører.
Medarbejdere
Hvis du vil vide mere om Røst, vores undervisningsmaterialer eller arrangementer, eller er nysgerrig på et muligt samarbejde, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Vi har kontor i Lydens Hus på Gl. Kongevej i København – og vi har altid kaffe på kanden.
Nu er ordet dit
Røst arbejder for at klæde unge på til at tage ordet og skabe plads til flere unge stemmer i vores fælles samtale.
Ordet er frit – så hvad vil du tale om?
![](https://www.talerskolenroest.dk/wp-content/uploads/2024/12/Egmont-Hojskole_MTF-61-1024x683.jpg)
![](https://www.talerskolenroest.dk/wp-content/uploads/2024/12/MINO-UNG-X-ROST-2024_0147_Glyptoteket-©-Ana-Cecilia-Gonzalez-1024x683.jpg)
![](https://www.talerskolenroest.dk/wp-content/uploads/2024/12/ROST-Operaen-2023-Foto-Benjamin-Norskov-018-copy-1024x683.jpg)
![](https://www.talerskolenroest.dk/wp-content/uploads/2024/11/5-1024x683.jpg)
![](https://www.talerskolenroest.dk/wp-content/uploads/2024/12/ROST-pa-Roskilde004-copy-1024x683.jpg)
![](https://www.talerskolenroest.dk/wp-content/uploads/2024/12/EIS_20240904_0144_HiRes-copy-1024x683.jpg)
![](https://www.talerskolenroest.dk/wp-content/uploads/2025/01/EIS_20241209_0278_WEB.jpg)
Foreningen Røst
Hvis du ønsker at støtte vores arbejde, kan du melde dig ind i Foreningen Talerskolen Røst.
Du betaler 200 kr om året for at være støttemedlem – og der er halv pris for unge under 30 år.
Læs mere og meld dig ind her.
Røsts bestyrelse
Talerskolen Røst er en forening, og i vores bestyrelse sidder:
Anna Asghari, tidl. direktør i Ungdomsbureauet
Christian Bay, forperson for Kaospiloterne – vicebestyrelsesleder
Clara Dawe, sekretariatsleder ved Akademiet for Social Innovation – bestyrelsesleder
Lene Viinberg, projektleder i Uddannelsesdebatten
Natasha Al-Hariri, projektchef i Trygfonden
Torben Smidt Hansen, forstander Vallekilde Højskole.
![](https://www.talerskolenroest.dk/wp-content/uploads/2024/12/ME_6636_WEB.jpg)
Talere til grundlovsdag i Skuespilhuset 2024.
Historien om Røst
Ideen til Røst blev født på KØS – Museum for kunst i det offentlige rum i 2015. Sammen med Vallekilde Højskole søgte og modtog museet en bevilling fra Nordea-fonden til at skabe en talerskole for unge på landets højskoler, der en gang om året skulle samles til Røst Festival på KØS, og i 2017, 2018 og 2019 holdt vi talerfestival i Køge.
Fra 2020 blev Røst drevet videre af Ungdomsbureauet og Vallekilde Højskole, som sammen udviklede en række nye formater. I 2024 blev Røst en selvstændig forening, men både kunsten, højskolerne og det demokratiske aftryk fra Ungdomsbureauet inspirerer fortsat.
Røst i Operaen 2021