Begejstrede minitaler
Taleværksted
Tid: 5-15 minutterDeltagere: 2-20Udstyr: IngentingForberedelse: Ingen
I denne øvelse kommer eleverne omkring alle de fem retoriske partes med afsæt i en kort præsentation af dem selv og noget, der begejstrer dem.
Denne øvelse er god til at bryde isen i en forsamling og præsenterer på en intuitiv måde deltagerne for de fem partes.
Bed eleverne stille sig i en rundkreds, og bed dem lukke øjnene. De skal nu forestille sig en aktivitet, som gør dem begejstrede.
Bed dem åbne øjnene igen, og tag en runde, hvor de ganske kort siger deres navn og forklarer, hvad de tænkte på.
Du kan som underviser med fordel lægge ud og sende stafetten videre med uret: “Jeg hedder Cecilia, og jeg er begejstret for at vinterbade – hvad med dig?”
Efter første runde udfoldes opgaven med to udfordringer, en fast struktur og en sanselig beskrivelse. Deltagerne skal følge denne struktur i fem dele:
- Dit navn
- Hvad der begejstrer dig
- Hvad folk kunne indvende / kritisere det for
- Hvorfor du stadig vil anbefale det
- En opfordring til de andre i rummet om at prøve det selv.
Under punkt to skal de bruge en eller flere af de fem sanser til at beskrive oplevelsen.
Giv eleverne et minut til at tænke deres minitale igennem, mens I står i cirklen, og opfordr eventuelt til, at de bruger deres fingre til at huske talens forskellige dele.
Igen kan du med fordel lægge ud. Det kunne lyde sådan her:
- Jeg hedder Cecilia
- Jeg er begejstret for at vinterbade. Jeg elsker bare at være ude ved kysten og høre, hvordan vandet bruser i ørene og saltvandet niver i næsen
- Nogle vil måske mene, at det er alt for ubehageligt, når man skal ned i det kolde vand.
- Men det de glemmer, er, at ubehaget bliver erstattet af den største følelse af velvære lige bagefter. En følelse af at kunne klare hvad som helst.
- Så jeg vil opfordre alle jer, der står her til at vinterbade. I må meget gerne tage med mig, jeg skal faktisk ud igen i morgen tidlig.
- [Alle klapper]
Send nu stafetten videre – denne gang mod uret.
Saml op ved at forklare, hvordan alle nu – ret intuitivt – har været igennem alle fem partes. De har fået en idé, da de stod med lukkede øjne. De har givet det en struktur. De har indarbejdet en sans, som løftede sproget. De har skullet huske deres tale uden manuskript. Og så har de holdt talen for hele flokken.