Her finder du masser af øvelser, du kan bruge som underviser – eller som kommende taler. Undervisningsmaterialet er udviklet i samarbejde med retorikere og fagfolk fra scenekunstens verden.
God fornøjelse.
Taleværksted
I denne øvelse kommer eleverne omkring alle de fem retoriske partes med afsæt i en kort præsentation af dem selv og noget, der begejstrer dem.
Analyse af taler
Denne oversigt kan give overblik over elementerne i en retorisk analyse. Man kan arbejde med hele skemaet eller blot dele af det.
Historiefortælling
Giver en oplevelse af at kunne folde en historie ud, så den går fra det banale til det fantastiske. Træner deltagernes kreative fortælleevne og skaber en tryghed, da fortællingen stadig foregår i et trygt rum.
Øvelsen her gør deltagerne bevidste om deres egne stærke og svage sider - og ikke mindst deres ubevidste tendenser. Det er med revision, man virkelig bliver bedre og lærer at arbejde grundigt med taler såvel som tekster.
Hvor skal man lede, når man er på jagt efter de personlige historier? Denne øvelse handler om at finde historier, som eksempelvis kan bruges i en tale.
Hvor er du fra? Denne øvelse er god, fordi den er let for deltagerne at gå til – og den får dem i gang med at tale.
Retorikhistorie
En kombination af læreroplæg og elevøvelser. Formålet er, at lære eleverne at skelne mellem de genrer, de møder i deres hverdag med udgangspunkt i Aristoteles’ tre talegenrer: den epideiktiske, den deliberative og den forensiske.
En fortælling bliver hjulpet godt på vej af nogle helt faste sætninger. Denne øvelse hjælper med at give fortællinger struktur.
Samtalesaloner skaber givende og ofte overraskende meningsudvekslinger. Og så er det en perfekt måde at lære hinanden bedre at kende!
Vækker deltagernes sanser, hvilket kan inspirere dem til at sætte sving i flere sanser i deres historier - og dermed også i deres taler.
Hvordan kan man lade sig inspirere af dygtige talere? Øvelsen her hjælper på vej.
En sjov øvelse, der tvinger spøjse fortællinger frem ved at arbejde med tilfældige steder, personer og problemer. Den kan bruges både som introduktion til de uprøvede eller som en sjov udfordring til de erfarne.
Væk fortællelysten og skab et trygt rum for deltagerne. Kvaliteten af fortællingerne er underordnet, det vigtige er her at få munden på gled.
Denne øvelse kan give indblik i, hvordan man kan strukturere en tale, og samtidig er det en god måde at åbne op for dét at holde tale.
Øvelsen kan lære eleverne at genkende, hvordan Aristoteles’ tre appelformer etos, patos og logos kommer til udtryk i for eksempel en politisk tale.
Debat
Formålet med denne øvelse er at gøre det visuelt tydeligt for eleverne, hvordan retorik og sprog kan flytte stemmer.
Formålet med øvelsen er at diskutere og vurdere samspillet og balancen mellem de tre appelformer i taler af forskellige genrer.
Illustrerer hvordan afbrydelser og udenomssnak kan forplumre debatten og dermed ikke gør nogen klogere. Og så viser øvelsen, hvad man kan gøre for at få en debat, der virker oplysende for både deltagere og tilhørere.
Krop og stemme
Hjælper deltagerne med at finde sig tilpas i at skulle tale foran andre. Skaber desuden en uformel og fjollet stemning i undervisningen.
Denne øvelse handler om at illustrere forskellene på oplæsning og dynamisk hverdagstale.
Mine eller dine ord? Her skal deltagerne agere logografer - taleskrivere - for hinanden og senere gætte, hvem der står bag den tale, de skal holde.
Øvelsen kan give deltagerne forståelse for de tre talegenrer og hvilke virkemidler og appeller, der hører sig til hver genre.
Kan man slippe godt fra en højst upopulær beslutning ved at bruge redelig og saglig argumentation? Øvelsen her viser, hvordan logisk modargumentation kan værne mod et hårdt, patos-båret angreb.
Formålet med øvelsen er at diskutere, hvad det gør ved en talers troværdighed og gennemslagskraft, at taleren formår at ”gribe nuet”.
I denne øvelse skal eleverne arbejde med at formidle en anden persons tekst.
Øjenkontakt i længere tid er uvant, men det er et godt redskab, når man vil skabe kontakt til sit publikum eller samtalepartner.
Her bliver eleverne sat til at tænke hurtigt og kreativt. Det træner evnen til at tilpasse sig situationen og "være på", samtidig mindsker øvelsen nervøsiteten for at skulle tale.
Topikken er en antik metode til at fremskaffe stof og argumenter om et givent emne. Øvelsen her illustrerer, hvordan man kan argumentere ud fra en bestemt topos, og den viser, at nogle topoi virker mere overbevisende end andre, selvom man måske argumenterer for det samme.
Hvordan påvirker kropssprog og stemmeføring en talesituation? Øvelsen her zoomer ind.
Denne øvelse er et supplement til andre debatøvelser. At give eleverne en slags ”rolle” kan både give en ny dynamik, og det kan afhjælpe eventuel nervøsitet ved at gøre talerrollen lidt mindre personlig for eleven.
Øvelsen her giver et indblik i, hvor vigtig en tales opbygning er. Piller man ved rækkefølgen i en tale, kan argumentationen måske få nyt liv eller et nyt forløb, der i sidste ende står stærkere.
Her er forstyrrelse og afbrydelse din ven. Deltagerne lærer at håndtere forstyrrelse og afbrydelser, når de holder taler og være både fysisk og mentalt til stede i rummet, gribe nuet og bruge det til egen fordel - det man i retorikken kalder brug af kairos.
Formålet her er at se, høre og opleve, hvilke muligheder der er med forskellige former for afsæt til en tales indledning.
Her kan deltagerne få forståelse for forskellen på mundtligt og skriftligt sprog og blive hyperopmærksomme på andres udtryk, når de skal arbejde som logografer - taleskrivere.
Øvelsen handler om at øve forskellige manuskriptteknikker og er et supplement til andre øvelser, hvor deltagerne skal skrive og holde taler.
Her skal der produceres taler ud fra et mundtligt udgangspunkt frem for et skriftligt for at skabe et talevenligt sprog. Øvelsen kan øge forståelsen af forskellen mellem mundtligt og skriftligt sprog.
Powerpose er en nem parathedsøvelse, der er rigtig god at lave, inden man “går på”. En powerpose kan give fornemmelsen af selvsikkerhed, og så giver den en god kropslig basis for grounding og vejrtrækning.
Her får I aktiveret det vigtigste artikulationsorgan - tungen - og får åbnet munden godt op, så artikulationen bliver tydelig.
Får snakken om argumentation i gang og viser, at argumentation også eksisterer i hverdagen.
Retorik og retorisk analyse i hverdagen - her får deltagerne en forståelse for, at retorisk analyse kan bruges i alle situationer.
Det, der er passende at sige i en tale, er altid bestemt af konteksten. Øvelsen her zoomer ind på begrebet kairos.
Elocutio betyder udsmykning af sprog. Her dykker vi helt ned i sproget for at få øjnene op for sproglige virkemidler og for forskellen mellem mundtligt og skriftligt sprog.
Inspireret af Obamas gode kropsholdning på en talerstol er denne øvelse en gennemgang af hele kroppen for at finde frem til den gode kropsholdning.
I denne øvelse skal deltagerne arbejde aktivt med at bruge forskellige virkemidler og gøre det til en naturlig del af deres taleskrivning og ideudvikling.
Frem med saksen. Et manuskript i småbidder kan give forståelse for, at en tale ikke nødvendigvis skal ses som en lang tekst, men består af selvstændige dele med forskelligt formål.
Formålet med øvelsen er at vurdere og diskutere etos og persona-konstruktion i to kendte apologier - altså taler hvor man undskylder.
Bingo! Et lille spil, der bringer deltagernes analytiske evner i spil og viser, at argumentationslære kan bruges i hverdagen, f.eks. når man ser tv-programmer.
Når talesituationer er forbundet med nervøsitet, kan det hjælpe at lave denne visualiseringsøvelse og blandt andet spørge sig selv: hvad er det værste, der kan ske?
Arbejd her med at finde frem til personlige fortællinger, som har et indbygget problem. Det vil kunne lede videre til en mere overordnet snak om struktur og forløb i fortællinger.
Hvordan agerer det gode publikum? Øvelsen her viser, hvor stor indflydelse publikum har på taleren og talens succes. Og så kan den hjælpe med at etablere et trygt rum og en lyttende kultur.
Her kan deltagerne få udvidet deres repertoire af retoriske virkemidler og forståelse af, hvordan forskellige virkemidler er dominerende i forskellige genrer.
Her bliver deltagerne bevidste om, begrebet retorisk medborgerskab - både i deres egen fortid og fremtid.
Her introduceres eleverne stille og roligt til det at fortælle. Øvelsen egner sig fint i starten af et forløb, hvor deltagerne endnu ikke kender hinanden så godt.
Denne øvelse er god til at træne evnen til at give god feedback, uden at nogen ”står for skud”, og den giver anledning til at diskutere feedbackpraksis med et faktisk udgangspunkt.
Her “tvinges” alle elever til at give feedback, og hver taler får sin feedback med hjem, hvor man kan læse den igennem grundigt – i modsætning til den mundtlige feedback som kan være glemt, så snart den næste taler har været på.
Her lærer deltagerne at give mere konkret og fokuseret feedback.
Med de rette spørgsmål kan denne øvelse rette deltagernes opmærksomhed mod de personlige historier.
Formålet med øvelsen er at få træning i at tænke fortællinger ind i sin tale.
Øvelsen træner deltagerne i at improvisere, mens de fortæller, og øger fokus på, at der er et publikum, der lytter.
Denne debatøvelse tager udgangspunkt i en konkret debat i det offentlige rum og har til formål at lære eleverne at arbejde med at se en sag fra flere vinkler.
Festlig øvelse hvor eleverne på kort tid skal holde en hyldesttale om enten en person, en ting, et begreb, en by eller et dyr.
Formålet med denne øvelse er at gøre eleverne opmærksomme på, hvordan de kan arbejde med sproglig udfoldelse - også kaldet elocutio - ud fra monumenter eller skulpturer på skolens område.
Ved i fællesskab at lave brainstorm ud fra bestemte bogstaver opstår der hurtigt et stort, fælles kartotek over alverdens tanker og ideer. Et godt afsæt for at starte taleskrivningen.
Argumentation foregår ikke kun gennem det talte sprog. Øvelsen her viser, hvordan man kan bruge objekter til at argumentere og illustrere eksempler med.
Giver erfaring med at formulere og strukturere argumenter i en sammenhæng. Dette er en klassisk retorikøvelse med uendelige variationsmuligheder.
Øvelsen her sætter krop på tankegangen i Stephen Toulmins argumentmodel.
Denne øvelse træner det naturlige, dybe åndedræt, der understøtter stemmen. Øvelsen er også god mod nervøsitet!
I denne øvelse skal deltagerne øve sig i at lave gendrivelser mod modstanderens potentielle argumenter.
Terrorist eller frihedskæmper? Der findes ikke ”nulsprog”. Sproget påvirker vores måde at opfatte ting på, og denne øvelse synliggør sprogets magt.
En af de øvelser, der kan det hele: buddhisten varmer stemmen og kroppen op, øver dig i at bruge din mave og træner stemmens klang, så den lyder af mere!
Denne øvelse træner stemmen, så du bruger "maven" og ikke "halsen", når du taler.
Her kan man lære at tænke i kontekster og at målrette sin argumentation ved hjælp af topikken.
Denne øvelse reducerer mumleri og giver dig en klar udtale!
Det kan være svært at finde et godt taleemne, men inspirationen kan komme mange steder fra. Brug kunstneren Bjørn Nørgaards gobelin og visuelle univers som en kreativ brainstorm-teknik.
For at vække elevernes bevidsthed om mundtlige og skriftlige træk skal eleverne i denne øvelse arbejde med at omformulere en meget skriftlig tekst til mere mundtligt sprog.
Her skal eleverne prøve kræfter med at være kunstformidlere. Formålet er at gøre eleverne bevidste om det fysiske rum, de holder tale i, og give dem erfaring med faglig formidling.
Her kan eleverne finde inspiration i kunstneren Poul Gernes farveunivers til at finde fortællinger fra deres eget liv og derved få erfaring med at lede efter fortællinger og taleemner utraditionelle steder.
Store armbevægelser og tordenrøst eller beskeden gestik og afdæmpet stemmeføring? I denne øvelse arbejder eleverne med fremførelsen af deres tale for at finde frem til en formidling, der understøtter budskabet.
Denne øvelse egner sig godt til elever, der har et færdigt talemanuskript, men savner naturlighed og flow i fremførelsen.
I fællesskab skal eleverne gå på opdagelse på højskolens område for at finde gode steder at holde taler - og dermed trække tråde til antikkens forsamlingspladser.
Her skal eleverne træne deres forståelse for situationstilpasning ved at opleve Sarah Rahmehs poetry slam “Jeg kommer fra et land langt væk" i to forskellige situationer.
Hvad skal man egentlig huske, når man skriver en tale? Vi har lavet denne tale-tjekliste med 10 spørgsmål, du kan stille dig selv, når du arbejder med din tale.